Kulturmøde Mors

Tre inspirerende dage i august

Stratetisk evaluering

Kulturmøde Mors har fungeret i ti år og må siges at være en stor succes. I 2025 var der 37.000 besøgende, og programmet bestod af cirka 700 arrangementer på 25 scener: Kunst, Oplevelse og Samtale.

I forbindelse med en overordnet strategiproces har bestyrelsen ønsket en ekstern, strategisk evaluering, der skal indgå som bidrag i processen: Hvad siger hovedinteressenterne, når en ekstern konsulent spørger dem?

Hvordan viderefører man en succes?

Det var hovedspørgsmålet til evaluator, altså mig. En ambitiøs og spændende udfordring – både for Kulturmøde Mors og for mig.

Rapporten indgår i den videre strategiproces og er herudover intern. Men anbefalingerne lød især på tre forhold:

For det første: Raffinér produktet frem for at vækste, både i forhold til indhold, formater og den omkringliggende logistik (transport, overnatning mv.). Stræb efter at blive den danske/nordiske kulturbegivenhed, der er kendt for nytænkning og eksperimenter.

For det andet: Skærp kurateringen, giv indholdet mere skarphed og intention. Og supplér med opsamling og ”hovedbudskaber fra årets kulturmøde”.

For det tredje: Vær mere synlig, opsøgende og målrettet året rundt, både digitalt og over for prioriterede nøgleaktører, som fremadrettet kan være interessante for kulturmødet.

Forrige
Forrige

MOESGAARD | Udvikling af nyt udstillingskoncept