Statens Kunstfonds Musikudvalg

Hvem er ikke-ansøgerne?

Undersøgelse og anbefalinger

Projektstøtteudvalget for Musik har som et af sine initiativområder at undersøge, hvem der ikke søger relevante puljer, og hvorfor de ikke gør det. Udvalget har nogle antagelser, og der hersker en del myter om, hvorfor særlige grupper ikke ansøger, selv om de kunne være del af målgruppen.

Det ønskede udvalget at få belyst mere dybdegående. Derfor bad de forsker Xenia Brown og mig om at lave en undersøgelse og fremkomme med et sæt anbefalinger.

Det har vi gjort i en arbejdsdeling, hvor Xenia har stået for dataindsamlingen, og jeg for udvikling af anbefalinger til udvalget.

Anbefalingerne

Udvikling af anbefalingerne til udvalget bygger på gennemførte interviews, kombineret med omfattende deskresearch.

Anbefalingerne er struktureret i forhold til en såkaldt Ansøgerrejse. Hvad sker der fra potentielle ansøgere får viden om støttemulighederne, til de har ansøgt og modtaget midler og afrapporteret? Og hvorfor er der potentielle ansøgere, der enten ikke ser puljerne, eller som tænker at det ikke er opnåeligt eller gennemskueligt for dem?

I hver fase kan der skrues på knapperne, og mulighederne for at nå flere potentielle ansøgere kan optimeres. Undersøgelsen har således givet en vifte af anbefalinger på både strategisk og operationelt niveau. Det siddende udvalg har påbegyndt realisering af nogle af udfordringerne, i fællesskab med Slots- og Kulturstyrelsen. Planen er, at udvalget overleverer arbejdet og rapporten til det kommende udvalg.

Forrige
Forrige

Fix & Foxy | Et af Danmarks førende scenekunstkompagnier

Næste
Næste

OPEN24 | En tværgående og international arkitekturfestival